Heat 1 – dramatik for alle pengene!

 

I front sluttede det som det startede. Casper T. Hansen blev aldrig presset, og kørte en sikker heatsejr hjem. Og det gik også fint for Martin Harritz i Formel 5. Men derudover var der dramatik for alle pengene.

Pilgaard fik gearproblemer allerede inden starten var gået. Lucas Daugaard fik det samme for enden af langsiden. Mads Hoe fik igen problemer med motoren, og udgik på første omgang. Rask Lambertsen fik heller ikke gang i bilen i starten. Det betød et noget amputeret felt, allerede efter en omgang. 

Det betød dog ikke at det blev kedeligt race. Casper trak fra, sammen med Aske, men Aske ombestemte sig midt i heatet, og valgte at parkere bilen i jordvolden og se resten af løbet på sidelinien. Trods alt godt at solen skinnede 🙂

Efter Valdemar fik tidsstraf i tidtagningen blev han placeret på en P9. Og ingen havde vel forventet at han endte på P2 da målflaget faldt. Super flot kørsel af den unge nordjyde! Bagefter fik Brad Dias og Jonas Lindhard sig nogle gevaldige kampe om P3. Alderspræsidenten Brad trak sig sejrrigt ud af den kamp. 

Dagens move blev udført på flotteste vis af Mikkel Grundtvig, der længe havde forsøgt sig mod Malthe Jakobsen. Og for enden af langsiden så han sit snit til at forsøge sig på ydersiden. Og han holdt flot på og overraskede fuldstændigt Malthe. Rigtig flot kørsel.

Nu venter der et spændende heat 2 hvor de 8 forreste vender om. Det betyder faktisk pole til Martin Harritz i Formel 5. Nu håber vi han bliver sine gearproblemer kvit inden heatet.

Del nyheden
Facebook
Twitter
Email