Kom og prøv en Formel 4-racer på Padborg Park

Skal du være med i Formel 4-feltet i 2024? Onsdag den 11. oktober har du chancen for at prøvekøre en Formel 4-bil og høre mere om mesterskabet og dine muligheder.

På Padborg Park kan du komme bag rattet på én af årets Formel 4-racere, når teams fra serien stiller biler og erfaringer til rådighed for interesserede kørere.

For bare 3.000 kroner får du 2 x 10 omgange bag rattet på en Formel 4-bil, så du kan mærke hvordan bilen er at arbejde med og få en forsmag på livet som formelkører.

Du har i løbet af dagen mulighed for at få en snak med teammedlemmer fra begge teams, som kan besvare dine spørgsmål omkring Formel 4-serien.

Tilmeld dig til Alex Stubberup Frederichsen på telefon 2618 7321 eller info@formel4.dk.

Del nyheden
Facebook
Twitter
Email