OPTAKT Ring Djursland – DM7

Det strammer til!

Så nærmer tiden sig til næstsidste afdeling af mesterskabet. Det bliver en spændende weekend, med muligheder for masser af drama.

Sidst vi besøgte Danmarks ydmyge svar på Spa Francorchamp, fik vi fuld valuta for pengene. 3 forskellige heatvindere. Flotte dueller, fedt regnvejrsløb, afkørsler og ikke mindst, masser af hygge udenfor banen.

Denne gang er der flere ting på spil. Formår Casper T. Hansen at sikre sig mesterskabet inden sidste afdeling? Får Jonas Lindhard Nielsen endnu en heatsejr? Holder Casper Pilgaard dampen oppe på hjemmebanen?

Formel 4 Danmark
Casper T. Hansen, kan snuppe mesterskabet i weekenden, hvis alt flasker sig – Foto: Formel 4 Renault Danmark

 

Formel 4 Danmark, Jonas Lindhard Nielsen
Sidst vi besøgte Ring Djursland, fik Jonas Lindhard Nielsen sølvtøj med hjem. Foto: Formel 4 Renault Danmark

Og hvad med Formel 5 – Hvem står stærkest i topstriden efter weekenden – Harritz eller Hoe? Får Line Sønderskov fanget teamkammeraten Lucas Daugaard? Får vi igen besøg af Rytteriet?

Bliver det Mads Hoe der står stærkest i Formel 5, efter weekenden? Foto: Formel 4 Renault Danmark
Der går rygter om at Niels-Ejner Rytter igen viser den hvide RAY racer frem. Vi håber! Foto: Formel 4 Renault Danmark

Der er spørgsmål nok der skal besvares, så der er al mulig grund til at kigge forbi i bakkerne på Djursland. Vejrudsigten ser god ud i skrivende stund – men tag lige paraplyen med for en sikkerheds skyld, det er blevet efterår.

 

Ses vi – det kan du bande på vi gør!

Del nyheden
Facebook
Twitter
Email