Vicemesteren satte alle til vægs i tidtagning

En lykkelig far – og en Casper T. Hansen der er endnu mere lykkelig

Casper T. Hansen ventede ellers lidt inden han for alvor satte tempo på. Han holdt i pitten de første 5 minutter. Men det var velovervejet. For han kendte sine egne evner, og ved at vente var han klar over hvilke tider han skulle slå. 

Og han slog dem alle. bedste omgang lød på 59.2. Og selvom det kun var 1/10 sek hurtigere end Aske Nygaard Bramming på P2, så var det faktisk en overraskelse for Casper. Han synes der er meget mere i bilen. Så han er klar på at holde konkurrenterne fra fadet i 1. heat.

På en flot P3 kom Mikkel Grundtvig, der for alvor har vist at han er en man skal holde øje med. Casper Pilgaard indtog P4. Længere ned i feltet viste Brad Dias at han ikke er langt fra de andre. Med en tid på 7/10 langsommere end Casper T. Hansen satte han 6. hurtigste tid.

“Tak for hjælpen far!”

Martin Harritz var en presset mand. Under tirsdagens test, skadede han bilen ret voldsomt. Det betød ekstra arbejde til teamchef Finn Nielsen. De nåede i mål med reparationen, og som tak for den store indsats kvitterede Martin med at sætte hurtigste tid blandt Formel 5 bilerne. Tiden lød på 1:00:9. Han blev efterfulgt af Mads Hoe. Formel 5 bilernes restriktorløsning gav dog nogle problemer, da de sad for tæt på udstødningsmanifoldet, og derfor blev for varmt. Det betød at flere af bilerne satte ud under træningen. Det var blevet løst for de flestes vedkommende, men for Mads Hoe gjorde bilen det igen under tidtagningen. Han formåede alligevel at sætte 2. bedste tid i Formel 5 feltet.

Martin Harritz satte hurtigste tid for Formel 5.

Nu venter vi spændt på heat 1 og er klar ved sving 1. Der vil være stor trængsel.

Del nyheden
Facebook
Twitter
Email